Sorg – den tabte barndom

Blev du tidligt voksen – alt for tidligt?
Frarøvet en tryg og lykkelig barndom?

Har du erindringer om at skulle være en lille voksen, fordi dine omsorgspersoner ikke var
ansvarlige voksne. At der ikke var andre end dig selv til at passe på dig, selvom du kun var et barn.
Har du erindringer om at føle dig bange og alene, også selvom dine omsorgspersoner måske var
fysisk til stede. Men fordi de ikke var opmærksomme på dig og dine behov for at blive passet på
med kærlighed og omsorg blev det til en følelse af at være forladt og stå alene, utryg uden støtte
og omsorg.


Der kan være alle mulige grunde til at dine omsorgspersoner ikke kunne eller ikke ville tage deres
ansvar, og det kan ikke gøres om. Men det ændrer ikke ved at, det er der intet barn der fortjener.
Tværtimod fortjener ethvert barn at få kærlig støtte og omsorg. Det fortjente du også.
Sådanne oplevelser mærkes også i voksenlivet, fx ved at man tager ansvar for meget mere end
der forventes eller at man føler skyld uden at man egentlig har en andel i den situation der giver
skyldfølelsen. Måske har du en følelse af altid at være på vagt over hvad der kan gå galt.
Men det er muligt at ændre dine måder at være i verden på. Ved at kigge med et forstørrelsesglas
på de mønstre du indlærte i din opvækst. Ofte vil du få øje på at de mønstre, der blev dannet i
barndommen, styrer meget i dit voksenliv, til tider på en belastende måde.
Har du lyst til at tale om hvordan din opvækst lever videre i dit voksenliv kan jeg tilbyde samtale i et
fortroligt, trygt rum.


I det rum kan du tale om det, der måske er tabu, det som forbliver usagt fordi det er svært at tale
om og erkende, selvom det stadig lever i dig og dine mønstre.
På den måde kan du opdage nye veje til mere overskud, inspiration og liv.

Kontakt

Mail: info@baresammen.dk
Mobil: 30 71 17 70

Persondatapolitik
Cookie- og privatlivspolitik

Adresse:
Strandgade 6, 1401 København K

Information
Hos mig finder du et rum, hvor du trygt kan sætte lup på det område i dit liv, som du ønsker at forandre. 

Vejen til et større og stærkere selvværd gennem selvindsigt, selvomsorg og selvanerkendelse.

Hvad vil du gerne forandre?
baresammen.dk