Angst i sociale sammenhænge
Du er sammen med en eller flere andre. Du vil gerne udtrykke dine meninger og holdninger, men du bliver grebet af frygt for hvordan den anden/de andre vil dømme dine meninger og holdninger. Følelsen spænder på uheldig vis for, at du frit fra leveren kan udtrykke på en klar og tydelig måde, hvem du er, og hvad du står for.
Det ærgrer dig bagefter, at du blev grebet af angsten for andres blikke og fordømmelse. Du ved ikke hvad, der får dig i den tilstand af angst, du ved bare, at det forhindrer dig i at være klar i spyttet og sikker på dig selv. Måske bliver du tilmed vred på dig selv over, at du ikke bare mestrer det, når du er sammen med andre.
Angst for sygdom
Du lægger mærke til din krops forskellige signaler og du registrerer stort set hver en lille ændring. Du lægger mærke til meget mere, end du kunne ønske dig. Med hvert signal følger en bekymring for, hvad det signal kan betyde, hvad der kan være under opsejling. Bekymringstankerne løber løbsk, og du er fanget af tankerne.
Det sker ofte, og du bruger meget af din tid på at bekymre dig om, om du fejler noget alvorligt. Det er klart, at der kan være tale om sygdom, men her taler vi mere om bekymringen for at fejle noget alvorligt, uden at dette faktisk er tilfældet. Der hvor du føler dig alene, bange og ængstelig og måske handlingslammet. Hvordan kommer du videre?
Angst for svigt og ensomhed
Du har en grundlæggende angst for, at dem du holder af, vil svigte dig, måske forlade dig, så du må stå alene og sårbar. Du ved, at dine nære betydningsfulde relationer er uforstående over for dine frygtscenarier, fordi de mange gange har forsøgt at berolige dig med bekræftende udsagn om, at du kan stole på dem.
Men det hjælper dig ikke. Du ryger ofte tilbage i mistroen og mistilliden og kommer derfor ofte på kant med dem, der faktisk er der for dig og holder af dig. Det ærgrer dig, at du har det sådan, især fordi du kan godt mærke, at der også er noget uforløst inde i dig, der nogle gange spiller dig et puds og vækker angsten for at blive svigtet, og dernæst vækker din mistro overfor dem, som står dig nærmest. Dine tanker kredser omkring om, de nu også virkelig holder af dig og vil være der for dig.
Angst behandling
Angsten har mange ansigter, og mange fysiske symptomer, blandt mange andre: hjertebanken, vejrtrækningsproblemer, søvn- og koncentrationsbesvær.
Hvad handler din angst om?
Vil du undersøge og udforske dine angstproblematikker i samarbejde med en terapeut?
Jeg kan tilbyde dig et fortroligt rum, hvor du vil møde nærvær og forståelse fra min side. Jeg vil hjælpe dig med at finde de dybereliggende årsager til den angst, du oplever i dit liv.
Du får første samtale (forsamtale) gratis, så du har mulighed for at mærke efter om et efterfølgende forløb hos mig er det, du har brug for.
Kontakt med her:
Mail: info@baresammen.dk
Mobil: 30 71 17 70
Persondatapolitik
Cookie- og privatlivspolitik
Adresse:
Strandgade 6, 1401 København K